Lyst og indbydende rækkehus med skøn, sydvestvendt have Med en ny hjemmeadresse på Egevangshusene 289 bliver I en del af et trygt, lukket kvarter, hvor børnene frit kan løbe rundt på eventyr og legeaftaler. Kvarteret huser børnefamilier med børn i alle aldersgrupper og her kommer I til at bo tæt på både skole, City2, indkøb, institutioner og en bred vifte af idræts- og fritidsaktiviteter. Pladsen i den hyggelige bolig fordeler sig over to veldisponerede plan, der i stueetagen er prioriteret til fællesarealerne. Her finder I en rummelig og lys entré med trappe til førstesalen og adgang til husets skønne, lyse stue, der ligger i åben forbindelse med køkkenet.På førstesalen er pladsen fordelt på en god repos med indbygget skab, tre gode værelser og husets badeværelse, som er indrettet med kar.Gennem hele boligen er atmosfæren præget af de mange, gode naturlige lysindfald og af de rolige omgivelser. Boligen er perfekt indrettet til børnefamilien her, hvor I både får gode rammer om tiden tilbragt sammen og gode muligheder for at trække jer tilbage og nyde privatliv.I den solrige baghave udvides boligen i sommerhalvåret med de skønneste uderum. Med direkte udgang fra stuen er der etableret en dejlig, overdækket terrasse, hvor udesæsonen med en terrassevarmer forlænges markant og hvor I kan søge lys for dug og sommerregn i de varmeste måneder. Baghaven er fuldkommen aflukket og uforstyrret og byder desuden på en fin, lille plæne.Foran huset kan morgensolen nydes i den hyggelige gårdhave og her er desuden opført praktisk redskabsskur. Vi glæder os til at vise jer rundt.
- Få salgsopstilling
- Bestil fremvisning
- Giv et bud
- Bliv ringet op af mægler