Super veldisponeret lejlighed med god beliggenhed
Med en super fordeling af pladsen, åbner denne skønne lejlighed op til en yderst velindrettet bolig. Her er istandsat i et gennemgående moderne udtryk, lyst, indbydende og mange muligheder for hvordan I kan indrette jer. Her er både delevenligt, mulighed for at indrette jer som par og som enlig med eller uden barn/børn.En god entré med indbygget skab inviterer indenfor og fungerer samtidig som fordelingsgang med adgang til lejlighedens resterende rum. Her finder I et lækkert flisebadeværelse med brus, gulvvarme og vaskemaskine og et flot indrettet køkken med sorte skabselementer med træstruktur og lækkert backsplash med glaserede klinker. Lejligheden rummer desuden 2 gedigne soveværelser samt en stor, lys stue med udgang til en rummelig, aflukket og vestvendt altan, der supplerer boligen med et hyggeligt ekstra rum. Her får I kan plads til både lille spiseplads og hyggekrog og rig mulighed for at nyde aftensolen.På altanen er der indlagt gulvvarme, ligesom her blevet efterisoleret og isat nyere vinduer, der kan lukkes af, således at altanen kan bruges i vinterhalvåret som en hyggelig udestue. Den kombinerede altan og vinterstue byder ikke bare på skøn aftensol, men også en dejligt, uforstyrret udsigt over området. Ejendommens fællesarealer er velholdte og her er både legepladser, hyggelige, lokale forretninger, gode parkeringsforhold og fælles havemøbler rundt på området.En perfekt begynderlejlighed til det unge par, til den enlige, der gerne vil bo i noget nemt og vedligeholdelsesvenligt, til to venner, eller til den enlige forælder.Her er I tæt på det hele i en veldrevet ejendom med gode fælles faciliteter. Med lejligheden her følger en super beliggenhed. Her er I nemlig indenfor gåafstand af både vandet, store, dejlige grønne områder, en bred vifte af fritids- og idrætsaktiviteter, skole, daginstitutioner, station, Ishøj Centret, dagligvarebutikker og caféer og spisesteder. Med andre ord finder I her det hele lige udenfor døren.