Velholdt og indflytningsklar lejlighed med attraktiv beliggenhed
Her er I indenfor kort gåafstand af både strand og strandpark, udendørs idrætsanlæg, skønne, grønne områder med fantastisk natur og skoler, daginstitutioner, dagligvarebutikker og Ishøj Centret og en bred vifte af detailbutikker, frisører og meget andet. Her er altså et super udgangspunkt for hverdagen, der nemt kan hænge sammen for alle familiens medlemmer.Området byder på både gode parkeringsforhold, legepladser, store plæner og fælles havemøbler med mulighed for at grille og nyde vejret, når tiden i den skønne lejlighed og i og omkring nærområdets mange tilbud skal suppleres med afslapning i de hyggelige gårdhavemiljøer. Med denne attraktive beliggenhed udbydes nu en velindrettet lejlighed, der fremstår både velholdt og indbydende, med indretningsvenlige rum og moderne faciliteter, der er udført i lyse materialer for det perfekte, blanke kanvas, uanset jeres personlige indretningsstil.Her får I to store værelser, et super lækkert alrum, der ligger i åben forbindelse med lejlighedens entré og et lækkert indrettet badeværelse, hvor det smukke, fritstående badekar skaber et flot fokuspunkt. Badeværelset er desuden udstyret med installationer til vaskemaskine/vaskesøjle.Køkkenet byder på masser af skabs- og bordplads og er indrettet med flotte, hvide skabselementer og kvalitetshvidevarer. Vi glæde os til at vise jer rundt.